Om foråret vågner insekterne op til nyt liv. Det er ikke ualmindeligt at et par eksemplarer af hver eneste nyvågnet insektart strejfer ind i vores huse.
Her er nogle tips til, hvad du selv kan gøre for at undgå at blive generet af insekter. Har du spørgsmål eller problemer med andre skadedyr, kan du finde flere tips og råd under punket "skadedyr".
Husk at de fleste af de arter som er uheldige at komme ind i vores bygninger ikke er egnet til vores indendørs miljø. Ofte vil det meget tørre indendørsklima hurtigt bevirke, at insektet er på vej mod den sikre død.
Sorte myrer søger indendørs
En flittig gæst i vore huse på dette tidspunkt er sorte myrer. De har ofte et bo et sted i haven i nærheden af huset, hvor vi bor. Myrerne har under deres vinterhi brugt deres energidepoter og har behov for at finde mad indeholdende en høj grad af energi for dem. Inde vore hjem leder disse myrer efter føde.
Tips og råd om, hvordan du kan undgå at få sorte myrer
- Rengør grundigt efter måltiderne.
- Bær skraldet ud til den udendørs skraldespand.
- Husk at den mad vi giver vores kæledyr også kan være attraktiv mad for de sultne myrer.
Hvepsebo
Når forårssolen titter frem vågner hvepsedronningen og begynder at søge efter et nyt sted at bo. Vær opmærksom, hvis hun begynder at bygge bo i eller tæt ved huset. Nu tidligt på året er boet lille og indeholder kun nogle få individer. Det er forholdsvist nemt at fjerne boet uden større risiko for at blive stukket, hvis det gøres med forsigtighed om aftenen. Senere på sommeren er dette bo stort og indeholder mange flere hvepse. At fjerne et sådant bo er meget mere vanskelig og indenbærer en stor risiko for at blive stukket af irriterede hvepse, som forsvarer deres bo.
Tips og råd til, hvordan du kan undgå at blive plaget af hvepse
- Fjern hvepseboet inden de bliver for store.
- Dæk kød og søde retter til, hvis du spiser udendørs.
- Tilbyd hvepsene deres egen fest. Stil noget sødt et stykke væk fra, hvor du sidder og spiser.
Dyrelopper er almindelige i foråret
Her om foråret er der også forskellige arter af dyrelopper i omgivelserne omkring os. Især fuglelopper kan genere os. Disse lopper lever og udvikler sig normalt på og i forbindelse med forskellige arter af fugle og i deres reder. Fuldt udviklede fuglelopper kan "komme på afveje" og dukke op på steder, hvor de ikke plejer at være. Redekasser og fuglereder på ejendommen er kilder til, at vi eller vores hund eller kat kan bære lopper ind i huset, hvor vi så bliver bidt.
Tips og råd til, hvordan du undgår dyrelopper
- Det er vigtigt at fjerne de lopper, der kommer ind i huset.
- Ryst tæpper og sengetøj.
- Støvsug gulve og andre overflader grundigt.
- For at problemet ikke skal gentage sig, er det vigtigt fra en start at finde ud af, hvorfra lopperne kommer.
Fugt-elskende småkryb
I resterne af blade og andre plantedele, der ligger ved en bygnings sokkel, er der ofte fugtigt. I dette kan der være rigeligt med fugt-elskende insekter og nogle kan selv forvilde sig indendørs, såsom bænkebidere, tusindben, edderkopper og kakerlakker.
Tips og råd til, hvordan du kan undgå at blive ramt
- Rens og rengør omkring huset.
- Insekter og andre småkryb fjernes nemt med støvsuger.
Sikre huset mod gnavere
Gnavere, trives, hvor der er mennesker. I en "forårsrengøring" rundt i huset, kan det være klogt at skele til "sikringen" mod rotter og mus.
Tips og råd til, hvordan du kan ungå at blive plaget af gnavere
- Fjern klatrende vækster på husfacader, da gnavere er fremragende klatrere.
- Gennemgå mulige indgangssteder og forsegl dem.
- Anvend maling eller puds for at gøre ru overflader på vægge både udvendigt og indvendigt glatte, så gnavere ikke kan få fodfæste.
- Sørg for at græsset omkring huset er kortklippet.
- Fjern rod under terasser og andre steder.
Du kan læse meget mere om skadedyr her.