Arterne er egentlig en slags trægnavere. Brødbiller og tobaksbiller findes udbredt over hele jorden. Størst skade forårsager de i varer som hårdt brød og pasta, men selv tørrede grønsager, nødder og krydderier kan angribes.
Tobaksbillen angriber sågar nikotinholdige varer. På trods af, at nikotinet før i tiden blev anvendt som bekæmpelsesmiddel mod insekter. Billerne af begge arter kan flyve og søger gerne mod lys, f.eks. imod vinduer/lamper. Billen hos brødbillen lever 2-3 mdr., medens tobaksbillen kun lever en måned.
Billerne er rødbrune i farven og 2-4 mm store. Larven ser ud som et kommategn og er som fuldvoksen også 2-3 mm stor. Brødbillen har punktrækker på oversiden. Dette savnes hos tobaksbillen. En anden måde, at skille billerne ad på, er at se på antennerne, hos brødbillen er de trådlignende med en tredelt hammer, medens de hos tobaksbillen er tandede.
Vil du have vores hjælp?
Hvis du vil have vores hjælp kontakt os på mail eller tlf. 7514 5822
Anticimex råder over mere end 20 dygtige teknikere fordelt over hele landet, så hjælpen er altid nær.