Basisuddannelse i Fødevarehygiejne

For alle fødevarehåndterende virksomheder er grundlæggende kundskaber i hygiejne og fødevarehygiejne en forudsætning. Der stilles høje krav til fødevaresikkerhed. Personalets kundskaber indenfor fødevarehåndtering er afgørende for at virksomheden skal kunne leve op til disse krav. Rette kundskaber og rutiner skaber en mere rentabel virksomhed og hjælper dig med at beholde tilfredse kunder.

Her præsenteres de uddannelser indenfor fødevarehygiejne, som Anticimex kan tilbyde som åbne uddannelser med deltagere fra forskellige virksomheder. Vi kan endda tilbyde virksomhedstilpassede uddannelser for større grupper eller specifikke virksomheder.

Undervisningsform:

Undervisningen foregår som klasseundervisning, hvor instruktøren gennemgår materialet med brug af lærebog og PowerPoint præsentationer.

Gruppearbejde og gruppeopgaver:

I forbindelse med undervisningen indgår løsning af opgaver fra lærebogen.

Undervisere:

Underviserne er uddannede som dyrlæge, procesteknolog eller levnedsmiddeltekniker.

Evaluering:

Opgaver løst i forbindelse med kurset repeteres i forbindelse med evalueringen, således at det sikres, at kursisterne har forstået pensum. Endvidere er afsat tid til almene spørgsmål under evalueringen.

Kursusbevis:

Såfremt kursisterne har deltaget fuld tid i alle lektioner, udvist god forståelse for pensum og besvaret spørgsmålene fra lærebogen på en tilfredsstillende måde, udleveres bevis for deltagelse i Anticimex Basisuddannelse i Fødevarehygiejne.

Mål

  • Deltageren skal have en grundlæggende indsigt i en hygiejnisk forsvarlig måde at behandle og sælge fødevarer på indenfor fødevarevirksomheder med begrænset tilvirkning i overensstemmelse med fødevarelovgivningen.
  • Deltageren skal have kendskab til de grundlæggende hygiejneprincipper ved håndtering af fødevarer, især opbevaring, optøning, opvarmning og nedkøling af fødevarer med henblik på at opnå den nødvendige grad af fødevaresikkerhed.

Kurset tilbydes også som e-learning.
Kontakt dit nærmeste Anticimex kontor. 

Kursusinformation:

Kursusindhold

Samlet længde – 8 lektioner fordelt som følger:

Introduktion og motivation 5 %

  • At præsentere kurset
  • At motivere deltagerne
  • At deltageren forstår, at de har et ansvar for at hygiejnen i virksomheden lever op til reglerne og at forbrugeren har krav på at få sunde fødevarer
  • At deltageren orienteres om aktuelle indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme

Almen mikrobiologi & fødevarebårne sygdomme 35 %

  • At deltagerne gøres bekendt med de forskellige typer af mikroorganismer (gærsvampe, skimmelsvampe, virus og bakterier)
  • At deltagernes gøres bekendt med at bakterier kan være nyttige, holdbarhedsødelæggende og sygdomsfremkaldende
  • At deltagerne gøres bekendt med bekæmpelse og begrænsning af mikroorganismer herunder spredning, formering og livsbetingelser. Der vil herunder fokuseres på temperaturforhold ved opbevaring og optøning af råvarer, opvarmning, holdbarhed, rengøring og personlig hygiejne

Lovgivning 10 %

  • At deltagerne bliver gjort bekendt med eksistensen af bekendtgørelsen om fødevarehygiejne og vejledningen om fødevarehygiejne
  • At deltagerne bliver gjort bekendt med eksistensen af bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol (autorisationsbekendtgørelsen) og vejledningen om egenkontrol
  • At deltagerne opnår kendskab fødevareregionernes rolle og funktion

Egenkontrol 45 %

  • At deltagerne i form af konkrete egenkontrolprocedurer gøres bekendt med de kritiske punkter, der findes på deres arbejdsplads. Der vil blive lagt vægt på overvågning af kritiske kontrolpunkter i forbindelse med::
  • Råvarer (modtagelse og opbevaring)
  • Produktion (temperaturkontrol ved optøning og opvarmning)
  • Færdigvare (opbevaring)
  • Rengøring
  • Personlig hygiejne (håndvask, beklædning, sundhedstilstand)
  • At deltageren opnår forståelse for overvågningsprocedurer af kritiske kontrolpunkter
  • At deltageren opnår forståelse for vigtigheden af systematisk at udføre de fastlagte overvågningsprocedurer

Opsamling og afslutning 5 %

  • Gennemgang af besvarede opgaver og spørgsmål
  • Evaluering af kursusforløb

 

Målgruppe

Personer, der beskæftiger sig med tilvirkning af fødevarer i begrænset omfang, hvor der er en begrænset hygiejnisk og sundhedsmæssig risiko, og som ikke har en uddannelse i fødevarehygiejne eller tilsvarende.

Oplæg

Undervisningen foregår som klasseundervisning, hvor instruktøren gennemgår materialet med brug af lærebog og PowerPoint præsentationer. Der arbejdes med klassestørrelser på 15 – 20 kursister pr. hold.

Mål

Deltageren skal have en grundlæggende indsigt i en hygiejnisk forsvarlig måde at behandle og sælge fødevarer på indenfor fødevarevirksomheder med begrænset tilvirkning i overensstemmelse med fødevarelovgivningen.

msgH2

msg

© Anticimex 2010 | Om dette websted | Sitemap