For alle fødevarehåndterende virksomheder er grundlæggende kundskaber i hygiejne og fødevarehygiejne en forudsætning. Der stilles høje krav til fødevaresikkerhed. Personalets kundskaber indenfor fødevarehåndtering er afgørende for at virksomheden skal kunne leve op til disse krav. Rette kundskaber og rutiner skaber en mere rentabel virksomhed og hjælper dig med at beholde tilfredse kunder.
Her præsenteres de uddannelser indenfor fødevarehygiejne, som Anticimex kan tilbyde som åbne uddannelser med deltagere fra forskellige virksomheder. Vi kan endda tilbyde virksomhedstilpassede uddannelser for større grupper eller specifikke virksomheder.
Undervisningsform:
Undervisningen foregår som klasseundervisning, hvor instruktøren gennemgår materialet med brug af lærebog og PowerPoint præsentationer.
Gruppearbejde og gruppeopgaver:
Der vil i undervisningen indgå gruppearbejde med løsning af opgaver fra lærebogen.
Evaluering:
Opgaver løst i forbindelse med kurset repeteres i forbindelse med evalueringen, således at det sikres, at kursisterne har forstået pensum. Endvidere er afsat tid til almene spørgsmål under evalueringen.
Prøve:
Kurset afsluttes med skriftlig prøve i gennemgået pensum. Til en prøve sammensættes et prøvesæt af opgaver indenfor hver af de nedenfor 4 nævnte hovedgrupper. Opgaver udvælges fra Fødevarestyrelsens opgavebank.
De 4 hovedgrupper er:
- Almen mikrobiologi (4-6 opgaver)
- Egenkontrol (6-8 opgaver)
- Personlig hygiejne og rengøring i relation til fødevaresikkerheden (4-6 opgaver)
- Fødevareregionernes funktion (2-4 opgaver)
Der anvendes bestået/ikke bestået ved bedømmelsen af deltagernes opgaver. Prøven bedømmes som bestået, når 75 % af de stillede opgaver er korrekt besvaret indenfor den afsatte tidsramme.
Kursusbevis:
Kursusbevis i Anticimex Fødevarehygiejnekursus udstedes, når prøven er bestået.
Mål
- Deltageren skal kunne behandle og sælge fødevarer i overensstemmelse med kravene i fødevarelovgivningen herunder i hygiejnebestemmelserne, og udføre egenkontrol af arbejdet.
- Deltageren skal kunne håndtere fødevarerne på en måde, der giver den bedst mulige grad af fødevaresikkerhed.
- Deltageren skal opnå en holdningsmæssig erkendelse af og forståelse for mikroorganismernes rolle i fødevareproduktionen generelt.
- I forbindelse med egenkontrol skal deltageren kunne udpege de kritiske punkter, der indebærer de største risici for opformering af mikroorganismer i aktuelle fødevareproduktioner, kende principperne for at udføre overvågning og korrigere, hvis der opdages fejl.
- Deltageren skal være bekendt med fødevareregionernes funktion og med de foreliggende branchekoder for området.
Kurset tilbydes også som e-learning.
Kontakt dit nærmeste Anticimex kontor.