Materialer og genstande i kontakt med fødevarer
Virksomheder, der indfører, fremstiller eller markedsfører til en anden virksomhed skal være registreret hos fødevareregionen. Det gælder alle virksomheder, der producerer eller importerer materialer og genstande, som er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer.
Virksomheder skal udarbejde og følge et egenkontrolprogram og dokumentere, at materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer opfylder gældende regler herunder:
- Fødevaresikkerhed
- Sporbarhed
- Mærkning
- Markedsføring
- Analyseresultater og anden dokumentation
- Overensstemmelseserklæringer
Anticimex kan hjælpe dig med at udarbejde et overskueligt egenkontrolprogram med alle relevante dele herunder hjælp med vurdering af overensstemmelseserklæringer og leverandørdokumentation.
Økologi – hjælp til egenkontrol for de økologiske aktiviteter i virksomheden?
Forarbejdning, pakning og import af økologiske fødevarer eller markedsføring af økologiske fødevarer en gros, skal anmeldes til den lokale fødevareregion.
Virksomheden skal desuden have egenkontrol for de økologiske aktiviteter, herunder for kontrol af leverandører, særlig kontrol ved modtagelse af varer samt et balanceregnskab både for lagring og produktion.
Der er desuden fastsat en række regler for mærkning samt for, hvordan fx kantiner og andre storkøkkener må reklamere overfor kunderne om, at de bruger økologiske råvarer.
Anticimex kan hjælpe dig med at udarbejde et overskueligt egenkontrolprogram for dine økologiske aktiviteter med alle relevante dele herunder hjælp med balanceregnskaber.
Der er indført nyt EU logo for Økologi fra 1. juli 2010.
Fra 1. juli 2010 skal Det nye EU-logo bruges på økologiske fødevarer. Det bliver obligatorisk at bruge for producenter af økologiske fødevarer i EU. For importerede økologiske fødevarer er mærkningen frivillig.
Import af fødevarer
Hvis du vil indføre fødevarer til Danmark fra et andet land (importere eller samhandle) for at sælge fødevarerne, skal du være registreret som importør i Fødevarestyrelsen og du er ansvarlig for, at de fødevarer, som du importerer og omsætter, overholder EU-krav og danske krav. Du skal i dit egenkontrolprogram beskrive, hvordan du sikrer og dokumenterer dette.
Fødevarestyrelsen kræver, at du og dit egenkontrolprogram overholder helt specifikke elementer, herunder:
- Registrering af importaktiviteter
- Modtagekontrol, herunder overholdelse af mikrobiologiske eller kemiske kriterier, udtagning af prøver til analyse
- Importregister
- Check af risikoudmeldinger, i Danmark og i EU
- Mærkning
Dertil kommer almindelige elementer, som skal indgå i et egenkontrolprogram, hvilket afhænger af, hvilke varer du importerer.
Modtagevirksomheder dvs. virksomheder, som fysisk modtager fødevarer via en importør skal også registreres af Fødevarestyrelsen og opfylde specifikke forhold.
Vil du have vores hjælp med fødevaresikkerhed?
Antixcimex kan hjælpe dig med at udarbejde et overskueligt egenkontrolprogram for din importvirksomhed med alle relevante dele.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller vil have besøg for en diskussion om, hvad netop du kan tjene på at gøre det rigtigt inden problemerne opstår! Hvis du vil have vores hjælp kontakt os på e-mail eller tlf. 7514 5822