Kontakt os på 75 14 58 22

Hvornår må flagermus bekæmpes?

Det kan være svært at gøre sig klog på bekæmpelsen af flagermus. Som bekendt er pattedyret fredet i Danmark. Derfor er det ikke helt ligetil at skille sig af med dem, hvis de synes din bolig egner sig til overnatninger og opholdssted. De må nemlig kun bekæmpes i få perioder henover året. Vi giver dig svaret her.

Problemer med flagermus? Kontakt os

Flagermus er fredet, og derfor må man ikke gøre de flyvende pattedyr fortræd. Grundet denne særstatus må de kun fjernes i bestemte perioder i løbet af året. Der er tale om to tidsintervaller, hvor det handler om at være oppe på mærkerne, hvis du ønsker at komme af med dine ubudne gæster.

To perioder om året

Det første vindue er midt på foråret. Her begynder flagermusene at vågne fra deres vinterdvale, og de starter så småt at flyve ind og ud af huset. Når de alle er ude og baske med vingerne, så handler det om at mure indgangen til hulmuren til imens, så de ikke kan komme ind igen.

Det andet vindue findes i de sene sommermåneder eller tidligt på efteråret. På dette tidspunkt har flagermusene fået unger, og nu er de store nok til selv at flyve. Her er tale om den samme bekæmpelsesmetode som ovenfor.

Uden for disse perioder kan flagermusene ikke bekæmpes. Om vinteren er de i dvale, og hvis du lukker dem inde der, kan de ikke flyve ud, når de vågner igen. Dermed dør de af sult. Fra slutningen af foråret og i løbet af sommeren har flagermusene fået unger, og de er ikke i stand til at flyve endnu. Derfor vil ungerne hele tiden opholde sig i din bolig, og derfor risikerer du at murer hjælpeløse unger inde.

Bekæmpelse kræver professionel erfaring

Bekæmpelsesperioderne kan ikke fastsættes til bestemte datoer, da flagermusene adfærd og yngleperioder afhænger af temperatur og andre vejrmæssige forhold. Det danske vejr er desværre ofte ikke helt til at regne med, og derfor er det vigtigt selv at holde øje med flagermusenes opførsel, når de ovennævnte perioder nærmer sig.

Kontakt en professionel, der kan rådgive og bekæmpe flagermusene for dig, så de ikke længere er til gene for dig. Gør du det selv, kan du risikere at skade enten dig selv eller dyrene.

Udgivet: 2017-07-02

Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside og gøre indholdet mere relevant for dig.