Kontakt os på 75 14 58 22

Derfor skal du huske at feje blade

Når efteråret kommer må vi forberede os på nogle måneder med mere kulde og blæst. Det medfører blandt andet at bladene falder af træerne og samler sig på vores græsplæner. Ligeledes øges risikoen for nogle skadedyr.

Har du et skadedyrsproblem? Kontakt os nu

Børn kan måske have glæde af at hoppe rundt i de gule og orange bunker af nedfaldne blade – men hvis du ikke fejer dem væk, har du måske skabt et attraktivt lille tilholdssted for en række skadedyr.

Gnavere

Sikke en overraskelse. Mus og rotter – tæt på din bolig? Det kan da ikke være rigtigt. Den er dog god nok. De er svære at holde på afstand i forvejen, så der er ingen grund til at gøre det endnu lettere for gnaverne. Mange blade gør det nemmere for dem at få læ, og afknækkede grene giver dem materiale de kan gnave i. Gnaverne er meget intelligente væsener, og der går ikke lang tid før de finder ud af, at der er endnu bedre leveforhold under eller i dit hus, hvor de kan smitte med mange farlige sygdomme.

En bunke med blade betyder øget risiko for skadedyr

Myrer

En bunke med blade er meget attraktivt for myrer. Mange blade placeret tæt på hinanden skaber varme og isolation fra den kommende kulde, som både efteråret og vinteren byder os og dyrene. Derudover kan en bladbunke være fyldt med organisk materiale, der gør det langt nemmere for myrer og andre insekter at lede efter føde. Ydermere er myrer også en fødevare for andre dyr i fødekæden, så pludselig risikerer du at din have tiltrækker endnu flere skadedyr. Hvis de først er i din have går der formentlig ikke lang tid før de finder vej hen til din bolig. Så har du for alvor et skadedyrsproblem.

Ørentviste

Ørentviste er sjælden en stor trussel og er i bund og grund ufarlige. Deres skorpionlignende hale, der til tider sætter sig i flæsket på mennesker, kan være smertefuldt. Især for børn. Ligesom myrerne nyder de godt af en varm bunke blade med forbedrede muligheder for mad. Så længe de er udenfor udgør de ikke rigtig nogen form for trussel, men som sagt er der ikke langt til en potentiel indgang til vores bolig. Der vil du formentlig ikke ønske at have ørentvisten rendende.

Frem med riven

Du gør derfor klogt i at fjerne bladene fra din grund, når de begynder at hobe sig i løbet af efteråret. Det er sjældent en ting, som er placeret øverst på den personlige ”to-do liste”. Det kan dog være en ting, som sikrer dig endnu bedre mod skadedyr i hjemmet. Så find arbejdshandskerne, de sorte plastposer og haveriverne frem. Det er god forebyggelse – og det giver dig mere ro i sindet. 

 

Udgivet: 2017-10-09

Jeg ønsker at blive kontaktet om bekæmpelse af rotter

er påkrævet
er påkrævet

Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside og gøre indholdet mere relevant for dig.