Kontakt os på 75 14 58 22

Kvalitetssikker og giftfri bekæmpelse

Kommuner og forsyningsselskaber

Anticimex har i samarbejde med en række danske kommuner reduceret antallet af rotteanmeldelser de seneste år. Med nye teknologiske og moderne løsninger har Anticimex løsningen til bekæmpelsen af rotter i din kommune.

Det moderne samfund og det stigende antal af beboelsesområder har gjort omgivelserne for rotter ideelle. Her trives de både under og over jorden og tiltrækkes af vores store mængder affald og stigende madforbrug. Dette har også kunne mærkes i Danmark, hvor 90 % af landets kommuner over de seneste år har oplevet en stigende tendens i antallet af rotteanmeldelser. Anticimex har dog i samarbejde med flere kommuner vendt den tendens på hovedet.

Effektiv og giftfri rottebekæmpelse

I den kommende tid bliver en af de helt store udfordringer, at reglerne for brug af gift til bekæmpelse af rotter bliver ændret. Nye regler fra Miljøstyrelsen, som træder i kraft i sommeren 2016 forbyder forebyggende bekæmpelse af rotter med gift. Samtidig udløber de sidste godkendelser på giftmidler til brug for bekæmpelse af rotter længere end 10 meter væk fra bygninger.

Anticimex er på forkant med de nye regler inden for rottebekæmpelse i form af vores moderne og giftfri udstyr, der både forebygger og bekæmper gnaverne.  

Slut med rotteræset

Et kommunalt samarbejde med Anticimex har vist sig at være den perfekte løsning for flere kommuner. Heriblandt Rødovre Kommune, der nu oplever et faldende antal rotteanmeldelser, efter man startede et samarbejde med Anticimex tilbage i 2008.

Imellem 2004 og 2008 steg antallet af anmeldelser med 800 % i kommunen, men nu er de tal faldende hvert eneste år.

”I samarbejde med Anticimex fik vi i 2008 som nogle af de første i Danmark tre elektroniske Wisetrap-fælder på prøve – i dag har vi over 160 fælder placeret strategisk i kommunens kloaknet”, fortæller Peter Christiansen fra miljøkontoret i Rødovre Kommune. ”De fleste fælder er placeret i et område i længere tid i forbindelse med sikring af kloaknet hos boligselskaber eller grundejerforeninger. Vi flytter dem også rundt, hvis der opstår ekstraordinære situationer, hvor der er akut behov for det”.

Forebyggelse er vitalt

Det handler dog om mere end bare intelligente rottefælder. Hos Anticimex handler det i lige så høj grad om en bedre forebyggelse af skadedyrsproblemet, hvilket kommer i form af bedre information og dialog mellem rottefængere og borgere.

” Vi informerer lovpligtigt borgerne to gange om året om bekæmpelse af rotter”, fortæller Miljøchefen i Rødovre Kommune Johanne Bruun. ”Men vi ved også, at det bedste vi kan gøre er, at rådgive på stedet i forbindelse med en bekæmpelse. For ofte er der jo en grund til, at rotterne dukker op lige netop der. Og skal det ikke ske igen, så skal der handling til, hvad enten det drejer som om dyrehold, fuglefodring på grunden eller gammelt ragelse, der har ligget længe eller lignende. Så det er også noget skadedyrsfirmaerne skal kunne levere. Vi kan i hvert fald se, at vi har succes med det i forbindelse med vores samarbejde med Anticimex”, siger Johanne Bruun.

Skal din kommune også have styr på bekæmpelsen af rotter? Så kontakt Anticimex i dag og hør nærmere om vores forskellige tilbud og services. Ring 75145822 eller brug kontaktformularen.

Få hurtig hjælp - kontakt os

Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside og gøre indholdet mere relevant for dig.