Kontakt os på 75 14 58 22

Fem gode råd: Sådan forhindrer du rotter og mus i din bolig

Nyheder 2016-10-10

Kulde, mørke og rotter. Efteråret har meldt sin indtræden i Danmark, og hos os i Anticimex er det lig med rottesæson.

Gnaverne fryser nemlig også i det kolde vejr og søger ind i varmen sammen med os. Rotteanmeldelserne stiger stødt i denne årstid og skaber problemer for mange virksomheder og private. Men er der så slet ikke noget du kan gøre for at forhindre rotterne i at komme på besøg? Jo, rotterne kommer som regel indenfor, fordi vi ikke selv har sikret vores bolig optimalt. Så her kommer der fem nyttige råd fra vores skadedyrsekspert Gert Andersen, som en hjælp til dig, der gerne vil slippe for at have rotter og mus.
 

Kontrollér din kloak

Kloakken er et godt sted at starte. Det er nemlig rotternes naturlige levested. Gå derfor en gang imellem ud til dit kloakdæksel og let en smule på det. Tjek om der er små huller, grus eller jord. Hvis det er tilfældet, så kan det være en indikation på en skade på kloakken, hvilket du straks bør undersøge nærmere.

 

Hav styr på dine slyngplanter

Blomster er flotte og kan pynte på en ellers grim facade. Vær dog opmærksom på, at rotter og mus kan bruge dine slyngplanter som klatrestativ og kravle hele vejen op igennem taget, og så har de adgang til loftet. Derfor skal du regelmæssigt klippe planterne til, så de har en afstand på cirka en halv meter til taget.

 

Sæt metalnet foran ventilationsriste

Næsten alle huse har en ventilationsrist udenfor, da de har behov for at ånde og lufte ud. Langt de fleste riste har dog for stor afstand imellem rillerne. Mus skal blot bruge 5-7 mm plads for at trænge ind et sted, mens rotter kan komme ind igennem huller med en diameter på 15 mm. Hvis ventilationen dermed ikke er sikret er der nærmest fri leg for de kære gnavere.
Løsningen er at sætte et metalnet op foran. Det er vigtigt, at materialet er metal, så rotter og mus ikke kan gnave sig igennem nettet. Hvis man anvender et hønsenet til formålet, så sørg for at rulle det sammen, så hullerne ikke er større end diameteren på en kuglepen.

 

Hold øje med dit skrald

Hvis gnaverne først er kommet indenfor, så vil de normalt gå efter maden som det første. Der hvor den har lettest tilgængelighed er ved din skraldespand, hvor maden (eller resterne af den) ligger til fri benyttelse for gnaverne. Hold derfor tit øje med stedet hvor din skraldespand er placeret, for at se om der ligger efterladenskaber fra rotter eller mus. Hold det derudover pænt rundt omkring skraldespanden, så der ikke ligger affald på gulvet, som kan anvendes som tagselvbord.

 

Sørg for tætte afløb

Det er nok ikke noget du tjekker særlig ofte. Afløbene til dine vandvarmer eller vaskemaskine. Men hvis de ikke er tætte eller ikke sidder ordentligt fast, kan du risikerer at en rotte bruger den som vejen ind til din bolig. Derfor bør du engang imellem sørge for, at alt virker som det skal.

Endeligt bør du også have fastspændt din rist på badeværelset. Hvis ikke det er gjort, så kan en gnaver skubbe risten op, og så risikerer du at gå i bad med en rotte.

 

Vi kan hjælpe dig

Hvis uheldet er ude og du allerede har set en rotte uden for eller i dit hjem, skal du kontakte din kommune, da de er ansvarlige for den private rottebekæmpelse.

Hvis du ikke har rotter, men gerne vil være på den sikre side, kan du tegne nogle forskellige sikringsordninger med Anticimex. Vi har nogle skræddersyede løsninger til blandt andet landbrug, HORESTA og andre virksomheder.

Opdateret: 2016-10-10

Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside og gøre indholdet mere relevant for dig.