Kontakt os på 75 14 58 22

Gør din bolig klar til vinteren

Nyheder 2016-12-02

Julen er over os. Det betyder også, at vinteren nu officielt er begyndt, og ligesom julen fører en masse forberedelser med sig, gør vinteren det samme. Det er nemlig vigtigt, at du gør boligen vinterklar, så den er klædt på til det barske vejr, der er i vente. Nedenfor giver vi dig nogle gode råd, så du kan sikre dig mod uforudsete skader.

Ak ja. Selvom den første del af vinteren er med til at sprede hygge omkring sig, kan denne hurtigt blive spoleret, hvis der pludselig falder sne ned gennem stuen eller hvis du opdager, at du har ageret rugekasse for skadedyr på loftet. Hos Anticimex er der ikke noget vi sætter højere pris på end at forebygge, så derfor får du her nogle råd fra vores byggetekniske ekspert, Michael Madsen, så du undgår pludselige skader på boligen.

1. Tjek taget

Tjek om der er huller eller utætheder i taget, så der ikke kan komme regnvand eller fugtskader i huset. Selv en lille revne eller en beskadiget tagsten kan forårsage stor skade, når blæsten tager til og det fyger med sne. Er der defekte og revnede tagsten, bør de derfor omgående skiftes. Ellers risikoer du at få sneen med indenfor, hvilket medfører fugtskader, som er en direkte invitation til skadedyr som blandt andet sølvfisk, borebiller og bænkebidere.  

2. Efterse tagrender og nedløbsrør

Rengør dine tagrender, så regnvand og smeltevand kan ledes væk fra huset og ikke samler sig inde i selve rørene. Tagrenderne fyldes i løbet af efteråret med spindelvæv, blade og andet løvfald og det medfører i sidste ende, at nedbør ikke kan løbe igennem. Når temperaturen når under frysepunktet vil regnvandet fryse, og man risikerer at tagrenderne sprænger på grund af vandet, der fryser til is.

3. Luk for de udvendige vand

Har du en udvendig vandhane, som du benytter til haveslangen, når blomsterne skal vandes i sommermånederne? Så er det vigtigt, at du husker at slukke for vandet, da det ellers vil blive ved med at løbe. Glem heller ikke at koble den fra vandhanen, så eventuelt vand kan løbe ud. Hvis du glemmer dette, kan det forårsage, at vandrørene fryser i væggen, hvilket man normalt ikke lægger mærke til før til foråret, når vandslangen skal tages i brug igen.

 

Opdateret: 2016-12-02

Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside og gøre indholdet mere relevant for dig.