Kontakt os på 75 14 58 22

Frederikshavn Kommune har sagt farvel til 50.000 rotter

Nyheder 2018-02-07

Den forebyggende og giftfri tilgang har været effektiv for Frederikshavn Kommune. Brugen af elektroniske rottefælder i kloakken er et hit, der slår tusindvis af rotter ihjel. Driftsikkerhed og fældernes høje aktivitet er en succes, som gør dagligdagen mere tryg i de kommunale institutioner.

Frederikshavn Kommune har besluttet, at rotter ikke længere skal være et problem. Siden 2014 er mere end 50.000 af gnaverne blevet skudt af de intelligente kloakfælder, Smart Pipes (tidligere WiseTraps). Det har gjort livet lettere for bekæmpelsesfolk og borgere.

Mere forebyggelse og driftsikkerhed

Giften er væk til fordel for en forebyggende bekæmpelse, fortæller Søren Nielsen, der nedenfor ses med en kloakfælderne, som han er driftansvarlig for i kommunen. Han overvåger og reparerer dem tilmed selv.

”Vi har valgt at investere i kloakfælderne, fordi det er den sikre og effektive løsning. Smart Pipes betjener mere eller mindre sig selv. De dræber rotterne - i modsætning til rottespærrer, som blot leder rotterne hen i et andet område uden egentlig at gøre noget ved problemet”. 

Søren Hansen med en af de effektive Smart Traps


Effektiv rottebekæmpelse

”Vi slår en masse rotter ihjel og kan arbejde forebyggende. Derfor har der ikke været nogen eksplosiv stigning i antallet af rotteanmeldelser de sidste to-tre år. Da rotter jo kan formere sig voldsomt over kort tid, er bare én fælde, som tager én enkelt rotte en kæmpe hjælp. Fælderne kan have nogle få ”fejlskud", men vi vil hellere have, at rottefælden skyder en gang for meget, end at den lader en rotte passere”.

En nødvendig investering

I Frederikshavn Kommune sidder rottefælderne ved de kommunale institutioner. Det betyder, at børnehaver, skoler og plejehjem har fået et trygt miljø. En strategi, som Søren Nielsen mener, alle kommuner bør prioritere.

”Udfordringen ved rottebekæmpelsen i de danske kommuner er, at budgetterne for rottebekæmpelse er for lav. For at bekæmpelsen skal være effektiv, skal der afsættes flere ressourcer. Eksempelvis kan én rottefænger pr. kommune ikke gøre en forskel. Der skal være mere bemanding og mere forebyggende arbejde, som det blandt andet ses med Smart Pipes”, afslutter Søren.

Rotteanmeldelser under kontrol

Frederikshavn er blot en af flere danske kommuner, der anvender Smart Pipes til forebyggende bekæmpelse af rotter. Fælles for disse kommuner er, at antallet af rotteanmeldelser er under kontrol.

Udgivet: 2018-02-07

Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside og gøre indholdet mere relevant for dig. Du kan læse om vores integritetspolitik HER.