Kontakt os på 75 14 58 22

Sådan undgår du sølvfisk

Nyheder 2017-02-28

Den lyder mest som et dyr, som trives bedst i en af de syv verdenshave, men sølvfisken er et lille insekt, der som regel lever i køkkener eller badeværelser. Noget har den dog til fælles med fisken, da den har det bedst i fugtige omgivelser. Nedenfor kan du læse hvordan du undgår at skabe et levested for det lille insekt.

Lepisma saccharina, som sølvfisken hedder på latin, er en af de ældste insekter på kloden, da den har eksisteret i mere end 300 millioner år. Den har fået sit navn på grund af den sølvfarvede krop, og så bevæger den sig på en måde, der får det at ligne, at den svømmer.

Sølvfiskens tilstedeværelse et ophobning af fugt. Det er da også de færreste, som nyder godt af at have sølvfisk ”svømmende” rundt på deres vægge, når de er ude for at tage et bad. Her lever de af vådt papir, sukker, stivelse eller lim på tapetet. Deres yndlingsspise er dog skimmelsvamp, så har du fået konstateret dette, så er der stor sandsynlighed for at sølvfiskene har indtaget din bolig.  

Sådan forebygger du angreb af sølvfisk

Fugtighed er altafgørende for at sølvfisk er i stand til at overleve og formere sig. Ellers dør de af udtørring eller mangel på føde. Luftfugtigheden skal derfor sænkes til under 60 procent – helst lavere i en periode. Dette gøres ved udluftning og forbedring af ventilationen. En affugter kan dermed med fordel sættes op for at holde fugtigheden nede på et optimalt niveau.

Sølvfiskene er meget sky og lever derfor ofte i sprækker i gulv og vægge. Et godt råd er derfor at tætne så mange revner og huller som muligt, så man fjerner gemmestederne for insekterne. Især i skabene hvor håndvaske og vandhaner er placeret, er det vigtigt at få gjort dette.

Endeligt kan det være en god idé at mindske brugen af vand, når man gør rent, da det naturligvis er med til at sænke luftfugtigheden. Benyt i stedet en støvsuger jævnligt – også når det gælder revner og sprækker.

Har du brug for hjælp? 

Har du konstateret sølvfisk i hjemmet og har problemer med at komme af med dem? Kontakt Anticimex i dag og få en god og professionel rådgivning om hvordan du kommer skadedyrene til livs. Vi er selvfølgelig også klar til at foretage en hurtig, effektiv bekæmpelse, så du kan blive fri for sølvfisk. 

Opdateret: 2017-02-28

Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside og gøre indholdet mere relevant for dig.