Kontakt os på 75 14 58 22

Støvlus

Støvlus er et lille insekt, der i de fleste tilfælde lever i udendørs omgivelser, men de kan også findes i køkkener, hvor de befinder sig i forskellige tør- og kolonialvarer.

Støvlusen kaldes også for bark- eller boglus, men har ikke noget at gøre med den egentlige lus at gøre. De er nemlig ikke blodsugere, men derimod ernærer de sig af skimmelsvampe, pollen og larver.

Langt de fleste af de 63 arter, som findes i Danmark, befinder sig udendørs, hvor de lever på træer, mure, sten og plankeværker. De fleste af disse har vinger, mens dem man støder på inden døre er vingeløse eller højst udstyret med små, korte vinger, der kun kan benyttes til en hoppende flugt, som man kender det fra lopper.

Indendørs trives de bedst i fugtige og mørke steder, hvorfor de er mest almindelige i kælderrum eller på lofter. De kan dog også findes i køkkener, hvor de som oftest ses på stivelsesholdige varer som mel, gryn og lignende. De er ikke sundhedsfarlige, men er alligevel til gene, når de befinder sig i den mad, som vi skal indtage.

De kan kendes på deres ofte grålige eller brunlige farve og bliver ikke så store i form af deres størrelse på 1-4 mm.

Lad Anticimex hjælpe dig

Mener du at have fundet støvlus i din bolig eller virksomhed, så kontakt Anticimex for at få tilbud om forskellige bekæmpelsesmetoder.

 

Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside og gøre indholdet mere relevant for dig.