Kontakt os på 69 15 17 44

Skægkræ er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Det er sandsynligvis kommet fra Sverige eller Norge, hvor de har haft skægkræsproblemer i flere år. Når du har brug for at få fjernet skægkræ, kan Anticimex hjælpe dig. Kontakt os og hør mere.

Pris for bekæmpelse af skægkræ?

Det koster kr. 2.500,- excl. moms (kr. 3.125,- incl moms) at få bekæmpet skægkræ.

I denne pris er der indeholdt op til to bekæmpelser. Det er nok i de fleste tilfælde. Er der brug for yderligere bekæmpelse, er prisen kr. 1.450,- excl. moms (kr. 1.812,50 incl. moms).

Vi bestræber os på at gennemføre bekæmpelsen inden for 24 timer efter du har bestilt opgaven. Vores tekniker ringer til dig (ofte fra skjult nummer) for at aftale tid.

inspektion-bekaempelse-opfoelgning-anticimex-300x300.jpg

Inspektion - bekæmpelse - opfølgning

Teknikeren starter med at inspicere omfanget af opgaven. Derefter går selve bekæmpelsen af skægkræ i gang. Efter et par uger ringer til dig for at høre, hvordan det går. På baggrund af dine svar lukker vi sagen eller kommer og bekæmper igen.

Kontakt vores kundeservice på 75 14 58 22 eller via kontaktformularen nederst på siden og bestil en bekæmpelse.

Er skægkræ farlige?

Skægkræ gør ingen eller lidt skade. De lever af cellulose og kan derfor godt lide papir og tapet. Derfor vil museumsgenstande, frimærkesamlinger, visse tekstiler og gamle bøger være i farezonen, når du har skægkræ.

Mange føler sig generet af skægkræ, hvorfor de bliver betragtet som et skadedyr.

Hvordan bekæmpes skægkræ?

Når du har konstateret skægkræ og rekvirerer os til at fjerne dem, bliver opgaven sendt til den lokale skadedyrstekniker, som kontakter dig for at aftale tid for bekæmpelsen.

Når skadedyrsteknikeren har konstateret, hvor du har skægkræ, vil han sprøjte relevante områder med et middel, som slår skægkræene ihjel. Afhængig af angrebets omfang vil det kræve en eller flere behandlinger.

Hvem får skægkræ?

Det er især i private boliger, fordelt over hele landet, at vi rykker ud til behandlinger mod skægkræ. Ofte via boligforeninger, som vi også hjælper med at bekæmpe andre skadedyr. For et bibliotek, et arkiv eller lignende er skægkræ særlig dårligt nyt, for skægkræ lever af cellulose, som der er er i bøger.

Hvor opholder skægkræ sig?

Skægkræ sammenlignes ofte med sølvfisk, især når der er tale om ikke helt udvoksede skægkræ.

Der er dog en del forskelle mellem de to insekter. Ud over størrelsen er der også de steder, hvor man finder skægkræ. I modsætning til sølvfisk, som har brug for fugtige omgivelser, kan skægkræ også findes i de ikke-fugtige rum. Skægkræ opholder sig først og fremmest indendørs.

Derfor har vi brug for din mailadresse

Efter hvert besøg modtager du er servicerapport om, hvad der er sket. Så der er styr på dokumentationen. Den sender vi pr. mail til dig – eller hvem det nu er relevant for. Derfor skal vi bruge en mailadresse, som vi kan sende rapporten til. Hvis du ønsker det, kan der sagtens være flere modtagere af servicerapporten. Du skal blot fortælle os disse mailadresser.

Hvem er Anticimex?

Anticimex er et af Danmarks største firmaer inden for skadedyrsbekæmpelse. Vi har været i Danmark siden 1999.

Udover skægkræ bekæmper vi også rotter, mus, væggelus, hvepse, duer, måger og mange andre skadedyr. Vi er 120 ansatte, hvoraf 100 er skadedyrsteknikere, som er fordelt ud over hele landet. Der er også en i nærheden af dig.

Også på verdensplan er Anticimex et af de største skadedyrsfirmaer. Du finder os i 19 lande, fordelt ud over hele kloden. Vi er mere end 6.000 ansatte. Firmaet startede i Sverige i 1934.

Slip af med skægkræene – bestil bekæmpelse nu

Kontakt os i dag – enten pr. telefon på 75 14 58 22 eller via kontaktformularen – og bestil bekæmpelse af skægkræ.

Kontakt os - udfyld kontaktformularen

 

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside og gøre indholdet mere relevant for dig. Du kan læse om vores integritetspolitik HER.