Kontakt os på 75 14 58 22

Kan rotter svømme?

Rotter er kendt som værende utrolig hårdføre dyr, der kan omstille sig og klare næsten enhver udfordring. Hvordan har rotterne det dog med vand? Kan de svømme? Og hvor langt?

Problemer med rotter? Kontakt os nu

De kan hoppe op til en meters længde. De kan klemme sig igennem et hul på blot 15 mm. Og de kan gnave sig igennem beton. Men hvordan klarer rotterne sig i vand? Det kommer næppe som en overraskelse, men de har det næsten som ”fisk i vandet”.

Rotter kan svømme i flere dage

Rotters naturlige habitat er på landjorden (eller i kloakken), men de er vant til at være i nærheden af våde omgivelser. Bare tænk på kloakkerne, hvor regn- og spildevand tit strømmer igennem. Hvis vandstanden bliver for høj, kan de tage sig en svømmetur, hvis det bliver nødvendigt. 

Hvis vandet ikke er for koldt, kan rotterne svømme i op til tre døgn! Derfor er det en god idé at holde toiletbrættet nede og sikre sine riste i og uden for huset. Rotterne kan snildt komme op igennem disse, når de søger efter føde.

Skybrud er farlige for rotter

Under skybrud vil rotterne normalt forsøge at søge væk fra kloakkerne og i sikkerhed, da kloakkerne bliver oversvømmet. På trods af rotternes glimrende svømmeegenskaber, anslås det, at op mod 20 % af rotterne i en bestand drukner under et kraftigt skybrud.

De overlevende rotter kommer efterfølgende tilbage til deres reder, hvis de vel at bemærke ikke er ødelagte af regnmængderne. 

Skriv til os og få hjælp

Udgivet: 2017-09-19

Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside og gøre indholdet mere relevant for dig. Du kan læse om vores integritetspolitik HER.