Kontakt os på 69 15 17 44

Færre hvepse og flere myrer. Sådan minimerer du problemerne med dem

Nyheder 22-07-2020

Indtil videre har sommeren 2020 ikke været så meget at råbe hurra for. Medmindre du virkelig ikke kan lide hvepse. Den forventede hvepseinvasion er udeblevet. Aktive hvepseboer kan fortsat ekspandere, så der vil fortsat være hvepse. Med en række enkle forholdsregler kan du forebygge problemer. Til gengæld lader myrerne til at trives ekstra godt i år.

Normalt er det ”hvepseår” hvert andet år. Både i 2018 og 2016 var der virkelig mange af vores kunder, der havde brug for hvepsebekæmpelse. Så 2020 var også forventet at blive et år med mange hvepse. Men sådan har det ikke været.

Mild vinter

Når vi kommer ind i juli, plejer der af ske en markant stigning i antallet af hvepseopgaver. Stigningen udeblev i år. Det er faktorer som vejrforhold, adgang til føde, bo og sygdomme, som kan påvirke hvepsenes tilstedeværelse og antal. Sandsynligvis er det vinterens og forårets vejrforhold, som har resulteret i færre hvepse end normalt.

Den normale trend og cyklus har været forstyrret i år. Den eksakte årsag er ikke kendt, men sandsynligvis har faktorerne for dronningernes udvikling ikke været optimal. En varm vinter og et tidligt forår kan have forårsaget dette.

Vi er ikke igennem sommeren og der er hvepseboer, der trives, så det er ikke en hvepsefri sommer. Ved at følge en række enkle retningslinjer, kan man minimere risikoen for at blive genereret af hvepsene, selv om man ikke fik ”hvepsesikret” sit hjem i foråret/forsommeren.

Hvepsene bliver især tiltrukket af vores mad, når vi sidder ude og spiser. Tildæk kød og søde sager. Eller placér en ”hvepsegodbid” et stykke fra, hvor du/I sidder.

Tips og tricks til at undgå problemer med hvepse

  • Undgå voldsomme bevægelser når hvepsen nærmer sig
  • Tildæk kød og søde sager, når du spiser udendørs
  • Placér noget godt til hvepsene et godt stykke fra, hvor du opholder dig
  • Drik ikke af en åbnet dåse eller en mørk flaske, der har stået ud
  • Gå ikke barfodet, når du er udendørs
  • Fjern boet om foråret, når det er ganske lille (som en bordtennisbold). Gør det om aftenen, hvor hvepsene er inde i boet og er mere rolige end i løbet af dagen. Hvis boet er større end en bordtennisbold, du ikke er tryg ved at gøre det eller du er allergisk over for hvepsestik, lad os klare opgaven for dig.

Hvis du har problemer med hvepse i din privatbolig, benyt vores kampagnetilbud på hvepsebekæmpelse til private.

Stor myreaktivitet i år

Hvor antallet af hvepse har været mere behersket i år, er der væsentlig mere gang i myrerne. Hos Anticimex har vi haft markant flere opgaver med myrebekæmpelse end normalt. De sorte havemyrer finder oftest vej til vores hjem i løbet af foråret. Er der god adgang til føde, bliver de gerne hele sommeren.

De sorte havemyrer er ikke farlige, men skaber ubehag, når de optræder i stort antal i vores hjem, på vores terrasser og lignende. For at slippe af med myrerne, gælder det om at fjerne det duftspor, som de efterlader i deres færden mellem myretue og dine køkkenskabe. Så der ikke lokkes endnu flere myrer til.

Tips og tricks til at undgå problemer med myrer i huset

  • Læg fødevarer i tætsluttende beholdere
  • Undgå at have madrester liggende på gulvet. Tjek ekstra grundig under spisebordet
  • Gå regelmæssigt ud med skraldeposen
  • Rengør gulv og andre overflader regelmæssigt, så du fjerner myrernes duftspor
  • Tætn under altandøre og lignende steder, så myrerne ikke kan komme ind.

Hvis du har problemer med myrer i/omkring din privatbolig, benyt vores kampagnetilbud på myrebekæmpelse til private.

Brug for hjælp? Kontakt os

Hvis du ønsker at få bekæmpet myrer eller hvepse, så kontakt Anticimex på 69 15 17 44 eller brug kontaktformularen.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Udgivet: 22-07-2020

Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden på vores hjemmeside og gøre indholdet mere relevant for dig. Du kan læse om vores integritetspolitik HER.